Her finder du:
Datacenter

High-end drift

For at kunne levere den højeste sikkerhed, hvad enten det er driftsikkerhed, tyveri, brand eller afgrænsning fra Internettet, har vi bygget ét af Danmarks bedste driftscentre med kapacitet til high-end hosting af cirka 2.000 servere.

 

Datasikkerhed

Da vi aldrig går på kompromis med vore kunders data, leveres der dagligt backup til fjernlokation via fast lukket fiberforbindelse, så vi herved sikrer os mod nedbrud, brand og tyveri i vort datacenter.

 

Nødstrøms- & strømforsyning

Da over 2.000 kunder er afhængige af deres serverdrift hos os, er vi dækket ind med eget nødstrømsanlæg, bestående af redundant nødstrømsakkumulator (UPS) og 400 kilovoltampere (KVA) dieselgenerator - cirka 700 ampere (A). Vi kan forsyne vores driftskontor, samt datacenter, med strøm i op til 12 timer uden gentankning af diesel.

 

For at kunne levere nok strøm, har vi fra elværkets side fået leveret vores egen dedikerede transformatorstation.

 

Køling

Alt strøm, der bliver forbrugt, bliver omsat til varme. Derfor er det yderst essentielt at datacentret har et optimalt kølingssystem. Vores frikølingsanlæg består af et fuldt ud redundant system, hvor de enkelte kølingsenheder er koblet sammen i netværk, og derved overvåger og styrer hinanden centralt.

 

Med frikøling benytter man kuldeeffekten udefra til at køle luften inde i datacentret. Herved bruger man kun kompressorkøling (traditionel aircondition), i de få varme måneder i sommerhalvåret, hvilket er meget miljøbevidst og samtidig energibesparende.

 

Køling bliver ført frem under installationsgulvet og ledt ud direkte foran rackskabene via ventilationsriste. Udgangsluften fra skabene bliver suget retur i det nedsænkede loft. Herved kontrollerer vi 100 % airflow og temperatur helt ud i det fjerneste hjørne af lokalet.  

 

Fysisk sikring

For at sikre os mod tyveri, er vores datacenter sikret med nyeste alarmteknologi med biometrisk adgangskontrol. Både internt og eksternt bliver hele bygningen overvåget via IP-kameraer med bevægelsesdetektorer. Inde i datacentret har vi yderligere sensorer, der måler eventuelt vand under gulvet, samt luftfugtighed og temperatur.

 

Sikkerhedsvagt

Der er hundepatrulje tilknyttet datacentret, 24 timer i døgnet. Sikkerhedsvagten patruljerer flere gange i døgnet, samtidig med, at han bliver notificeret direkte ved indtrængning på grunden eller i bygningen.

 

Brandsikring

Datacentret er forsynet med inergenanlæg til bekæmpelse af brand. Anlægget anvender et avanceret "sniffer"-system, til at opfange røgpartikler i luften. Ved en eventuel opstået brand i en server, vil der blive pumpet 220.000 liter inergen ud i lokalet på få minutter, til at fortrænge iltmolekylerne og derved kvæle branden.

 

Liniekapacitet

For at kunne tilbyde professionel drift af servere for vore kunder, uden at stille dem ringere sammenlignet med inhouse løsninger, er datacentret bestykket med 2 stk. 1.000 Mbit/s fiberforbindelser. Linierne fungerer i et redundant setup, til Network Load Balancing (NLB), samt med cluster-funktionalitet (failover).

 

Redundant fiberindføring og fiberudbyder

Vores 2 fiberlinier er fremført fra hver sin side af bygningen. Af fiberudbydere anvender vi TDC A/S og Nianet A/S. De to udbydere ligger på 100 % uafhængigt fibernet, hvilke giver den højeste driftssikkerhed muligt.

 

Rackskabe

Alle rackskabe er forsynet med 6 stk. 10 ampere (A) grupper i separat fremførte kabelforsyninger. Alle 6 fremføringer sidder parvis på hver sin hovedsikring. Herved kan der maksimalt pr. skab være udfald på 2 ud af alle 6 fremføringer på samme tid pr. skab, hvis en hovedsikring springer. 

 

Send Feedback
© 2007 Hostnordic A/S. Alle rettigheder forbeholdes.